Boligejere vinder over Skattestyrelsen: Strafrenter bliver eftergivet

Boligejere, der har klaget over strafrenter på deres skat, har haft markant medvind. Ud af 264 afsluttede klagesager har hele 260 boligejere fået helt eller delvist medhold, mens kun fire har fået afslag. Det viser tal fra Vurderingsstyrelsen, som DR har gennemgået.

Sagerne handler om renter, som skattevæsnet har pålagt boligejere, fordi det nye boligskattesystem ikke har kunnet beregne rabatten korrekt på tværs af ejendomsværdiskat og grundskyld i 2026 og 2026. Ifølge DR blev omkring 300.000 boligejere ramt af den fejl.

En af dem er Alexander Mustafa Sethi fra Amager, der tidligere har fortalt DR, at han fik eftergivet strafrenter på 223 kroner. Han mente ikke, det var rimeligt at blive opkrævet renter for en fejl, han ikke selv havde nogen mulighed for at gennemskue.

– Jeg synes, det er unfair at sætte renter på noget, som man ingen jordisk chance har for at finde ud af, fordi de har lavet fejl. Så for mig at se er det et ufrivilligt lån, jeg har fået, som jeg ikke har bedt om, sagde han til DR.

Juraeksperter tvivler på hjemmel

Ifølge DR har flere juraprofessorer vurderet, at boligejerne slet ikke burde have skullet klage for at få pengene tilbage, fordi strafrenterne efter deres opfattelse er opkrævet uden lovlig hjemmel. Professor i formueret ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen har blandt andet peget på, at Skatteforvaltningen risikerer at forskelsbehandle borgere, hvis ikke alle får deres renter eftergivet af egen drift.

Skatte- og Vækstministeriet fastholder dog over for DR, at der efter ministeriets vurdering er hjemmel til at opkræve renterne hos de cirka 300.000 boligejere, der fravalgte et såkaldt tillægslån i forbindelse med den manglende beregning på forskudsopgørelsen.

En halv million boligejere skal have penge tilbage

Samtidig med svaret til DR meldte skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) ud, at omkring en halv million boligejere skal have deres strafrenter tilbagebetalt. Det drejer sig blandt andet om boligejere, der er blevet beskattet af foreløbige ejendomsvurderinger, mens de endelige vurderinger har trukket ud i årevis.

– Det krænker min retsfølelse, at skatteborgere skal bøde for forsinkede ejendomsvurderinger, de ikke kender størrelsen på. Det er ikke et retssamfund værdigt, sagde skatteministeren ifølge DR.

Baggrunden er, at alle landets omkring 3,1 millioner boligejere i september 2023 fik en foreløbig 2022-vurdering, som de hverken kunne gøre indsigelse imod eller klage over. Den vurdering er siden blevet lagt til grund for beskatningen fra 2026, mens de endelige 2022-vurderinger først nu er ved at blive sendt ud – flere år forsinket.

Hvad betyder det for dig som boligejer?

Hvis du har fået en restskat med renter i kølvandet på det nye boligskattesystem, kan det altså være penge værd at holde øje med din årsopgørelse og eventuelt klage, hvis du oplever noget lignende. Tallene fra Vurderingsstyrelsen tyder på, at chancerne for at få medhold har været store, og ministeriets udmelding peger på, at mange vil få pengene tilbage uden selv at skulle løfte en finger.

Læs også: Hvad er RKI, og hvordan kommer du ud af registret?