Sagerne handler om renter, som skattevæsnet har pålagt boligejere, fordi det nye boligskattesystem ikke har kunnet beregne rabatten korrekt på tværs af ejendomsværdiskat og grundskyld i 2024 og 2025. Ifølge DR blev omkring 300.000 boligejere ramt af den fejl.

En af dem er Alexander Mustafa Sethi fra Amager, der tidligere har fortalt DR, at han fik eftergivet strafrenter på 223 kroner. Han mente ikke, det var rimeligt at blive opkrævet renter for en fejl, han ikke selv havde nogen mulighed for at gennemskue.

– Jeg synes, det er unfair at sætte renter på noget, som man ingen jordisk chance har for at finde ud af, fordi de har lavet fejl. Så for mig at se er det et ufrivilligt lån, jeg har fået, som jeg ikke har bedt om, sagde han til DR.

Juraeksperter tvivler på hjemmel

Ifølge DR har flere juraprofessorer vurderet, at boligejerne slet ikke burde have skullet klage for at få pengene tilbage, fordi strafrenterne efter deres opfattelse er opkrævet uden lovlig hjemmel. Professor i formueret ved Københavns Universitet Rasmus Grønved Nielsen har blandt andet peget på, at Skatteforvaltningen risikerer at forskelsbehandle borgere, hvis ikke alle får deres renter eftergivet af egen drift.

Skatte- og Vækstministeriet fastholder dog over for DR, at der efter ministeriets vurdering er hjemmel til at opkræve renterne hos de cirka 300.000 boligejere, der fravalgte et såkaldt tillægslån i forbindelse med den manglende beregning på forskudsopgørelsen.

En halv million boligejere skal have penge tilbage

Samtidig med svaret til DR meldte skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) ud, at omkring en halv million boligejere skal have deres strafrenter tilbagebetalt. Det drejer sig blandt andet om boligejere, der er blevet beskattet af foreløbige ejendomsvurderinger, mens de endelige vurderinger har trukket ud i årevis.

– Det krænker min retsfølelse, at skatteborgere skal bøde for forsinkede ejendomsvurderinger, de ikke kender størrelsen på. Det er ikke et retssamfund værdigt, sagde skatteministeren ifølge DR.

Baggrunden er, at alle landets omkring 3,1 millioner boligejere i september 2023 fik en foreløbig 2022-vurdering, som de hverken kunne gøre indsigelse imod eller klage over. Den vurdering er siden blevet lagt til grund for beskatningen fra 2024, mens de endelige 2022-vurderinger først nu er ved at blive sendt ud – flere år forsinket.

Hvad betyder det for dig som boligejer?

Hvis du har fået en restskat med renter i kølvandet på det nye boligskattesystem, kan det altså være penge værd at holde øje med din årsopgørelse og eventuelt klage, hvis du oplever noget lignende. Tallene fra Vurderingsstyrelsen tyder på, at chancerne for at få medhold har været store, og ministeriets udmelding peger på, at mange vil få pengene tilbage uden selv at skulle løfte en finger.

Læs også: Hvad er RKI, og hvordan kommer du ud af registret?

Forklaringen skal findes i, hvad der sker, efter olien er hevet op af jorden. På tankstationen betaler bilisterne nemlig ikke kun for selve råolien, men også for at få den forarbejdet til benzin og diesel på et raffinaderi – og den regning er steget markant.

Raffinaderier tjener dobbelt så meget som før krigen

Ifølge Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i rådgivervirksomheden Global Risk Management, er marginen for at forarbejde olie til brændstof steget kraftigt, efter flere raffinaderier blev ramt under krigen i Mellemøsten.

“Det giver en merpris, og den er ganske høj nu. Før krigen tjente et raffinaderi typisk mellem 20 og 25 dollar på en tønde diesel. Nu er det omtrent 50 dollar,” siger han til DR.

Han peger også på, at lagrene af færdigt brændstof generelt er mindre end lagrene af råolie, hvilket gør priserne mere sårbare over for udsving. Samtidig trækker en stærkere dollar op i prisen, når brændstoffet skal betales i danske kroner.

Bekymring for svag konkurrence blandt selskaberne

Hos bilejerorganisationen FDM oplever man, at medlemmerne følger brændstofpriserne tæt efter de store prisstigninger under krigen. Forbrugerøkonom Ilyas Dogru henviser desuden til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sidste år advarede om svag konkurrence blandt de danske benzin- og dieselselskaber.

“Vi kan se, at deres bruttoavance er steget meget siden corona. Selvfølgelig skal de tjene penge, og det er de også gode til, men jeg er ikke 100 procent tryg ved, at forbrugerne får den bedst mulige pris,” siger Ilyas Dogru.

Han tilføjer, at bekymringen ikke er blevet mindre af de seneste måneders store prisudsving, som i teorien burde give selskaberne et incitament til at konkurrere hårdere om kunderne.

Branchen: Priskrigen er flyttet til loyalitetsprogrammer

Hos brancheorganisationen Drivkraft Danmark ser direktør Jacob Stahl Otte anderledes på sagen. Han peger på, at det stadig koster omkring 20 procent mere at indkøbe benzin fra raffinaderierne end før krigen, blandt andet fordi Hormuz-strædet ikke er fuldt genåbnet for skibstrafik, fordi der mangler kapacitet på raffinaderierne, og fordi tomme brændstoflagre skal genopfyldes.

“Det er årsagen til, at prisen, når bilisterne tanker, ikke er faldet helt tilbage endnu,” siger Jacob Stahl Otte til DR.

Han afviser samtidig, at ensartede priser på tankstationerne nødvendigvis er tegn på dårlig konkurrence. “Og ens priser på tankstationerne er ikke nødvendigvis udtryk for lav konkurrence. Det kan også være tegn på, at konkurrencen er så hård, at avancen er i bund,” siger han og peger på, at rabatterne i stedet er flyttet over i benzinkort og loyalitetsprogrammer. “Jeg fornemmer, at priskrigen er flyttet fra standerpriser til loyalitetsprogrammer. Så prisen på standeren er ens mange steder, men hvis du har et benzinkort eller er fast kunde, så får du rabat, når du tanker,” siger Jacob Stahl Otte.

For bilister betyder det, at det kan betale sig at holde øje med prisapps, benzinkort og faste tankstationer, hvis man vil presse brændstofudgiften ned, mens markedet gradvist normaliserer sig efter krigen.

Læs også: Sådan lægger du et budget, der faktisk holder

Christian Sand, der er forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, opfordrer kunder til straks at stoppe fremtidige aconto-betalinger og finde et nyt elselskab. Ifølge ham har selskaberne i lang tid behandlet deres kunder dårligt ved blandt andet at kræve meget høje acontobeløb og holde på kundernes penge.

Sådan bør du reagere som kunde

Forbrugerrådet Tænks råd er klart: Betal ikke fremadrettede aconto-beløb til de fire selskaber, for der er risiko for, at pengene aldrig kommer tilbage. Har du allerede overført et aconto-beløb for eksempel i starten af denne måned, opfordrer Christian Sand til, at du hurtigst muligt kontakter din bank for at høre, om betalingen kan stoppes via betalingsservice.

Samtidig anbefaler han, at man som kunde skifter til et andet elselskab så hurtigt som muligt. Det gælder dog ikke, hvis regningen er for strøm, du allerede har brugt – den skal du fortsat betale, da du har fået den vare, du har betalt for, ifølge Christian Sand.

Ventet næsten tre måneder på penge til gode

Sagen rammer ikke kun nuværende kunder. Også tidligere kunder med penge til gode risikerer at stå tilbage uden deres penge. Det gælder blandt andet Joakim Torp fra Aarhus, der har cirka 2.500 kroner til gode hos Power Fuel, skriver DR.

Han opsagde sin elaftale den 8. april og modtog en slutopgørelse, men har ifølge DR endnu ikke fået udbetalt sine penge næsten tre måneder senere. Joakim Torp fortæller til DR, at han kun har haft skriftlig kontakt med selskabet et par gange, og at han oplevede, at kundeservice lovede at rette op på fejlagtige gebyrer, uden at det reelt skete.

“Der var en oplevelse af, at man i kundeservice blev mødt af nogen, der sagde noget, men gjorde noget andet,” siger Joakim Torp til DR.

Selskaberne forsøger rekonstruktion

Tre af selskaberne – Velkommen A/S, Nettopower ApS og Vedvarende A/S – besluttede den 2. juli at indlede rekonstruktion, oplyser Velkommen i en pressemeddelelse ifølge DR. Driften fortsætter under processen, mens man forsøger at finde en holdbar løsning for både kunder og medarbejdere.

“Velkommen lever af kundernes tillid. Jeg erkender, at den seneste periode har været vanskelig, og at vi på alt for mange områder ikke har leveret den stabilitet og kundehåndtering, som kunderne med rette kan forvente,” siger Lars Bax Hein, der er medejer af Velkommen A/S, til DR.

Christian Sand fra Forbrugerrådet Tænk tvivler dog på, at selskaberne kan rette op på situationen. Han frygter, at mange forbrugere ender med at tabe penge, efter konkursbegæringen bekræftede en bekymring, forbrugerorganisationen længe har haft om selskabernes økonomi, fremgår det af DR’s artikel.

Læs også: Sådan lægger du et budget, der faktisk holder

Hvem kan optage et lån – og hvad kigger banken på?

Uanset hvor du søger lånet, gælder der nogle grundlæggende krav. Du skal som minimum være fyldt 18 år, og de fleste udbydere kræver desuden dansk CPR-nummer, fast bopæl og en form for indkomst. Det er lovpligtigt, at långivere foretager en kreditvurdering af dig, inden de kan bevilge et lån. Det sker blandt andet ved at tjekke, om du er registreret i RKI eller andre skyldnerregistre, samt ved at vurdere din økonomi ud fra dine indtægter og faste udgifter.

Formålet med kreditvurderingen er ikke kun at beskytte långiveren – det er også en beskyttelse af dig som forbruger. Reglerne findes for at sikre, at du ikke optager gæld, du reelt ikke har mulighed for at betale tilbage. Derfor kan det opleves frustrerende at få afslag, men det er ofte et signal om, at tidspunktet eller lånestørrelsen ikke passer til din nuværende situation.

Overvej dette, før du ansøger

Inden du overhovedet begynder at kigge på konkrete lånetilbud, er det en god idé at stoppe op og lave et realistisk budget. Skriv dine faste udgifter op – husleje, forsikringer, transport, mad og andre løbende omkostninger – og se, hvor meget du reelt har tilbage hver måned. Det tal er afgørende for, hvor stor en ydelse du kan bære, uden at det går ud over din hverdagsøkonomi.

Spørg dig selv, hvorfor du har brug for lånet, og om der findes alternativer. Kan udgiften udskydes? Kan du spare op i stedet? Er der en billigere løsning på det problem, lånet skal dække? Et lån bør altid være et bevidst valg – ikke en hurtig løsning på et akut problem, du ikke har overvejet konsekvenserne af.

Det er også klogt at tjekke din egen kredithistorik. Har du tidligere haft betalingsanmærkninger, eller er du i tvivl om, hvorvidt du står registreret i RKI, kan det være en god idé at undersøge dette på forhånd, så du ikke bliver overrasket undervejs i ansøgningsprocessen.

Sådan vælger du den rigtige lånetype

Der findes mange forskellige typer af lån, og det er vigtigt, at du vælger en løsning, der matcher dit reelle behov. Har du kun brug for et mindre beløb til en uforudset udgift, kan et lille lån være tilstrækkeligt, mens større formål som en bil eller renovering typisk kræver en anden type finansiering med længere løbetid.

Vær opmærksom på forskellen mellem lån med og uden sikkerhed. Et lån uden sikkerhed betyder, at du ikke stiller et aktiv som pant, men det betyder ofte også, at banken eller långiveren tager en større kreditrisiko, hvilket kan afspejle sig i vilkårene. Jo bedre du forstår de forskellige muligheder, jo lettere er det at finde den løsning, der passer til din situation.

Læs også: Lån uden sikkerhed – frihed uden pant

Læs også: Minilån – små lån fra 500 kr.

Sådan læser du lånetilbuddet – og undgår faldgruber

Når du har fået et konkret tilbud, er det vigtigt at læse det grundigt igennem, før du skriver under. Kig efter den samlede tilbagebetaling – altså hvor meget du i alt kommer til at betale, når renter og eventuelle gebyrer er lagt sammen med selve lånebeløbet. Det giver et mere reelt billede end blot at kigge på den månedlige ydelse.

Undersøg også løbetiden, om der er mulighed for førtidig indfrielse uden ekstra omkostninger, og om der er faste eller variable renter. Er du i tvivl om noget i vilkårene, så spørg långiveren direkte, inden du accepterer tilbuddet. Det er dit ansvar at forstå, hvad du skriver under på.

Læs også: Lån uden afslag – forstå dine chancer

Hvis økonomien strammer til

Selv med den bedste planlægning kan livet ændre sig – en jobændring, uforudsete udgifter eller sygdom kan gøre det svært at følge en betalingsplan. Får du problemer med at betale af på dit lån, er det vigtigst at reagere hurtigt. Kontakt din långiver så tidligt som muligt for at finde en løsning, i stedet for at lade betalinger falde og gælden vokse.

Der findes gratis, uvildig gældsrådgivning i Danmark, som kan hjælpe dig med at få overblik og finde en holdbar vej videre, hvis du oplever, at gælden vokser dig over hovedet. Du er ikke alene om at stå i den situation, og det er altid bedre at søge hjælp tidligt end at vente, til problemerne vokser sig større.

Dit første lån behøver ikke at være en stressende oplevelse. Med et realistisk budget, grundig research og et kritisk blik på vilkårene kan du træffe en beslutning, der passer til din økonomi – både i dag og i fremtiden.

Faldgrube 1: Du ser kun på den månedlige ydelse

Den mest almindelige fejl er at fokusere udelukkende på, hvad lånet koster per måned, og ikke på den samlede tilbagebetaling. En lav månedlig ydelse kan virke uskyldig, men hvis løbetiden er lang, betaler du ofte langt mere i renter og gebyrer samlet set. Før du underskriver noget, bør du altid tjekke de samlede omkostninger ved lånet – ikke kun den månedlige rate.

Bed altid om et fuldstændigt overblik, hvor du kan se, hvad lånet reelt koster dig fra start til slut, inklusive alle gebyrer og renter. Sammenlign gerne flere tilbud, før du beslutter dig.

Faldgrube 2: Flere små lån løber sammen

Mange havner i gældsfælden ikke på grund af ét stort lån, men fordi de over tid har optaget flere mindre lån samtidig – for eksempel et par forbrugslån, et kreditkort og måske et hurtigt lån til en uforudset regning. Hver for sig virker de overkommelige, men samlet kan de månedlige ydelser blive en tung byrde, der spiser en stor del af rådighedsbeløbet.

Lav en simpel liste over al din gæld: hvem du skylder penge, hvor meget, og hvornår det skal betales. Det giver dig et realistisk billede af den samlede belastning og gør det lettere at prioritere, hvilken gæld der bør afvikles først.

Faldgrube 3: Du låner til forbrug frem for nødvendigheder

Et forbrugslån kan give mening til en akut nødvendig udgift, men det bliver risikabelt, når det bruges til løbende forbrug som ferier, elektronik eller andre ønsker, der ikke er nødvendige her og nu. Problemet er, at denne type gæld ofte ikke skaber værdi på sigt – du sidder blot tilbage med en regning for noget, der allerede er brugt eller glemt.

Spørg dig selv, om lånet dækker et reelt behov, eller om det er et ønske, der kan vente. Kan du spare op til det i stedet, er det som regel den billigste og tryggeste vej.

Faldgrube 4: Du undervurderer, hvad du kan betale tilbage

Långivere i Danmark er forpligtet til at kreditvurdere dig, før de bevilger et lån – blandt andet ved at tjekke registre som RKI. Det betyder ikke, at du automatisk får bevilget et beløb, du kan bære. Kreditvurderingen er en beskyttelse for långiver, men du skal selv lave din egen realistiske vurdering af, hvad du kan betale tilbage uden at gå på kompromis med husleje, mad og faste udgifter.

En god tommelfingerregel er at lægge et budget, før du låner. Sæt alle faste udgifter og et realistisk skøn over variable udgifter op mod din indkomst, og se, hvor meget der reelt er tilbage til en ny ydelse – også hvis renten skulle stige, eller din indkomst falder.

Husk også, at du skal være fyldt 18 år for at kunne optage lån i Danmark, og at seriøse långivere altid vil bede om dokumentation og foretage en kreditvurdering – det er et sundhedstegn, ikke en hindring.

Faldgrube 5: Du reagerer for sent, når det går skævt

Mange venter for længe med at reagere, når økonomien begynder at knirke – man håber, at det løser sig af sig selv, eller man skammer sig over situationen. Men jo tidligere du tager fat om problemet, desto flere muligheder har du. Kontakt din bank eller långiver, hvis du kan se, at en betaling bliver svær – ofte kan der laves en aftale om afdragsordning eller midlertidig henstand, før det ender som en betalingsanmærkning.

Hvis gælden allerede føles uoverskuelig, er der gratis hjælp at hente. Flere kommuner og organisationer tilbyder gratis, uvildig gældsrådgivning, hvor du kan få hjælp til at få overblik og lægge en plan for at komme ud af gælden – uden at det koster dig noget at spørge om hjælp.

Læs også: Lån uden afslag – forstå dine chancer

Læs også: Minilån – små lån fra 500 kr.

Sådan holder du dig på sikker grund

Den bedste beskyttelse mod gældsfælden er at behandle et lån som en seriøs forpligtelse, ikke en hurtig løsning. Lav altid et budget først, sammenlign de samlede omkostninger på tværs af udbydere, og lån aldrig mere end du trygt kan betale tilbage – heller ikke selvom du bliver tilbudt et højere beløb, end du havde brug for.

Har du allerede flere lån løbende, kan det være en god idé at overveje, om de kan samles eller afvikles i den rigtige rækkefølge, så du undgår, at de mindre lån tilsammen bliver en stor belastning. Med et klart overblik og realistiske forventninger kan et lån være et nyttigt værktøj – ikke en fælde.

ÅOP er dit vigtigste sammenligningstal

Den årlige omkostning i procent, ÅOP, samler renten og alle øvrige gebyrer i ét samlet tal. Det gør ÅOP langt mere retvisende end den nominelle rente alene, fordi det viser, hvad lånet reelt koster dig pr. år, når stiftelsesomkostninger, gebyrer og eventuelle tillægsydelser er talt med.

Når du sammenligner flere lånetilbud, bør du derfor altid stille ÅOP op mod ÅOP, ikke rente mod rente. Långivere er forpligtede til at oplyse ÅOP, så det er relativt nemt at finde frem til, hvis du beder om et gennemsigtigt tilbud.

Gebyrer og omkostninger kan overraske dig

Selv med en lav rente kan et lån blive dyrt, hvis der er høje etableringsgebyrer, tinglysningsafgifter eller løbende gebyrer, som lægges oveni. Nogle lån har månedlige eller kvartalsvise gebyrer, som over en lang løbetid kan løbe op i et pænt beløb.

Læs derfor altid det med småt, og spørg långiver direkte, om der er skjulte eller mindre synlige omkostninger. Vær særligt opmærksom på gebyrer ved for tidlig indfrielse, hvis du forventer at ville betale lånet ekstra hurtigt tilbage på et tidspunkt.

Løbetid afgør den samlede pris

En lang løbetid giver ofte en lavere månedlig ydelse, men det betyder samtidig, at du betaler renter i længere tid, hvilket kan gøre lånet dyrere i sidste ende. Omvendt kan en kort løbetid presse din månedlige økonomi mere, selvom den samlede tilbagebetaling typisk bliver lavere.

Det gode råd er at regne på den samlede tilbagebetaling – altså hvor meget du i alt kommer til at betale over hele lånets løbetid – frem for kun at kigge på den månedlige ydelse. En lav ydelse kan se attraktiv ud, men skjule en langt højere samlet pris.

Fast eller variabel rente – og andre vilkår

Nogle lån har fast rente gennem hele løbetiden, mens andre har variabel rente, der kan ændre sig undervejs. Fast rente giver forudsigelighed, mens variabel rente kan være billigere på kort sigt, men indebærer en risiko for, at ydelsen stiger senere.

Kig også på fleksibiliteten i lånet: Kan du indbetale ekstra afdrag uden ekstra omkostninger? Er der bindingsperioder? Og hvad sker der, hvis du kommer i en periode, hvor du ikke kan betale til tiden? Disse vilkår kan have stor betydning for, hvor trygt lånet føles i praksis.

Kreditvurdering og ansvarlig lånoptagelse

Alle seriøse långivere er forpligtede til at foretage en kreditvurdering, før de bevilger et lån. Det indebærer typisk et opslag i registre som RKI og en vurdering af din økonomi og betalingsevne. Er du under 18 år, kan du ikke optage lån i eget navn, da det kræver myndighedsalder.

Uanset hvor attraktivt et lånetilbud ser ud på papiret, bør du kun optage et lån, hvis du er sikker på, at du trygt kan betale det tilbage inden for din nuværende økonomi. Sæt dig ned og lav et realistisk budget, før du skriver under. Hvis du allerede oplever, at gælden vokser dig over hovedet, findes der gratis og uvildig gældsrådgivning, hvor du kan få hjælp til at få overblik over din situation og lægge en plan.

Læs også: Lån uden afslag – forstå dine chancer

Læs også: Lån uden sikkerhed – frihed uden pant

Når du næste gang skal sammenligne lån, så brug ÅOP som dit primære pejlemærke, læs de øvrige gebyrer grundigt igennem, og regn på den samlede tilbagebetaling frem for kun den månedlige ydelse. Kombinér det med et ærligt blik på din egen økonomi, så vælger du et lån, du kan leve trygt med – ikke kun i denne måned, men gennem hele lånets løbetid.

Hvad er RKI, og hvem kan blive registreret?

RKI (Ribers Kredit Information) er et register over personer og virksomheder, der har misligholdt en gæld. Registret bruges af banker, forsikringsselskaber, teleselskaber og andre långivere til at vurdere, om de vil indgå aftaler med dig – for eksempel give dig et lån, et abonnement eller en kreditaftale.

Alle långivere er forpligtet til at foretage en kreditvurdering, inden de bevilger et lån. En opslag i RKI er en fast del af den vurdering. Kun personer over 18 år kan optage lån og dermed også blive registreret, da man som mindreårig ikke kan indgå bindende kreditaftaler.

Sådan havner du i RKI

Man bliver ikke registreret, bare fordi man er lidt sent på den med en regning. Der skal typisk flere ting til, før en kreditor kan indberette dig:

Gælden skal være forfalden og ubetalt. Du skal have modtaget mindst ét rykkerbrev med en frist til at betale. Kreditor skal have varslet dig skriftligt om, at manglende betaling kan føre til en registrering i RKI – og du skal have haft en rimelig frist til at reagere, inden indberetningen sker.

Typiske eksempler er ubetalte lån, kreditkortgæld, teleregninger, huslejerestancer eller ubetalte fakturaer fra forsikringsselskaber. Fælles for dem er, at gælden er reel og dokumenteret, og at du har haft mulighed for at reagere, før registreringen fandt sted.

Hvad betyder en RKI-registrering for din økonomi?

Konsekvenserne kan mærkes bredt i hverdagen. Banker vil ofte afvise ansøgninger om lån eller kreditkort, mens teleselskaber og udlejere kan kræve forudbetaling eller depositum, hvis de ser en registrering. Nogle arbejdsgivere inden for finanssektoren kan også kigge på kreditoplysninger i forbindelse med ansættelse.

Det er vigtigt at forstå, at en registrering ikke er en straf i sig selv, men et signal til andre virksomheder om, at der har været betalingsproblemer. Jo hurtigere du får løst den underliggende gæld, desto hurtigere kan du komme videre.

Læs også: Lån uden afslag – forstå dine chancer

Sådan kommer du ud af RKI igen

Der er reelt kun én sikker vej ud: gælden skal betales. Så snart kreditor har modtaget det fulde beløb, er de forpligtet til at slette registreringen. Det sker typisk hurtigt efter betalingen, men det er en god idé selv at følge op og bede om skriftlig bekræftelse på, at sletningen er sket.

Kan du ikke betale hele beløbet på én gang, kan det være muligt at aftale en afdragsordning med kreditor. Mange kreditorer er villige til at indgå en aftale, hvis du selv henvender dig og viser, at du vil betale gælden tilbage – frem for at ignorere problemet.

Hvis gælden er meget kompleks, eller du har flere kreditorer på én gang, kan gratis gældsrådgivning være en stor hjælp. Her kan du få overblik over din samlede gæld, hjælp til at forhandle med kreditorer og en realistisk plan for, hvordan du kommer ud af registret uden at forværre din økonomi undervejs.

Registreringen slettes desuden automatisk efter en fastsat periode, selv hvis gælden ikke er betalt – men det er langt bedre for din økonomi og fremtidige muligheder at få gælden betalt og registreringen fjernet aktivt, frem for blot at vente den ud.

Undgå at havne der igen

Når du først er kommet ud af RKI, er det værd at bygge nogle vaner op, der holder dig ude fremover. Hold styr på faste udgifter i en simpel oversigt, reagér med det samme på rykkerbreve, og kontakt kreditor proaktivt, hvis du ved, at en betaling bliver forsinket – det er ofte muligt at aftale en løsning, før det når til en registrering.

Vær også forsigtig med at optage nye lån for at dække gammel gæld. Lån bør kun optages, hvis du er sikker på, at du trygt kan betale det tilbage inden for din almindelige økonomi – ellers risikerer du blot at flytte problemet og gøre det større.

Læs også: Minilån – små lån fra 500 kr.

Start med at kortlægge al din gæld

Før du kan vælge en strategi, skal du have et fuldstændigt overblik. Skriv alle dine lån og kreditkort op på en liste med:

• Den samlede restgæld på hvert lån
• Den årlige rente (ÅOP) på hvert lån
• Den mindste månedlige ydelse, du skal betale

Når du har overblikket, kan du se, hvor meget du reelt betaler i renter hver måned, og hvilke lån der koster dig mest. Det er ofte her, mange bliver overraskede over, hvor dyrt et glemt kreditkort eller et hurtigt forbrugslån kan være over tid.

Snebold-metoden: motivation frem for matematik

Med snebold-metoden betaler du minimumsydelsen på alle lån, men lægger alt ekstra, du kan afse, over på det mindste lån først – uanset renten. Når det lån er betalt ud, ruller du beløbet videre til det næstmindste lån, og sådan fortsætter du.

Fordelen er psykologisk: du oplever hurtige sejre, fordi de små lån forsvinder først. Det kan give motivation til at holde fast, især hvis du har mange små poster og har brug for at se fremskridt hurtigt. Ulempen er, at du matematisk set ofte betaler lidt mere i samlede renter, fordi du ikke nødvendigvis angriber de dyreste lån først.

Lavine-metoden: mest kroner tilbage i lommen

Lavine-metoden fungerer omvendt: her betaler du minimumsydelsen på alle lån, men bruger ekstra midler på det lån med højest rente først – uanset hvor stor restgælden er. Når det dyreste lån er betalt, går du videre til det næstdyreste.

Denne metode sparer dig typisk flest penge i renter over tid, fordi du hurtigst muligt fjerner den gæld, der koster dig mest. Til gengæld kan det føles langsommere i starten, hvis dit dyreste lån også er dit største, fordi der kan gå længere tid, før du ser et lån helt forsvinde.

Hvilken metode passer til dig?

Der er ikke ét rigtigt svar – det handler om, hvad der får dig til at holde fast i planen. Nogle tommelfingerregler kan hjælpe dig videre:

• Har du brug for hurtige sejre og synligt fremskridt for at holde motivationen oppe? Vælg snebolden.
• Er du disciplineret og vil hellere spare mest muligt i renter? Vælg lavinen.
• Har du meget dyr gæld, fx dyre forbrugslån eller kassekreditter med høj rente? Overvej at prioritere lavine-metoden, så den dyre gæld ikke når at vokse yderligere.

Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigste, at du sætter et fast, realistisk beløb af hver måned til ekstraordinære afdrag – og at du rent faktisk følger planen, selvom det kan tage tid.

Læs også: SMS-lån – små lån hurtigt og nemt

Undgå at gælden vokser undervejs

Mens du afvikler din gamle gæld, er det afgørende, at du ikke stifter ny dyr gæld ved siden af. Undgå at bruge kreditkortet til nye indkøb, og lad være med at optage flere små lån for at få luft i hverdagen – det modarbejder hele planen.

Hvis du overvejer at samle flere dyre lån i ét billigere lån for at gøre det nemmere at overskue og betale af, kan det være værd at undersøge mulighederne grundigt – og altid holde sig for øje, at et samlelån kun er en god idé, hvis den samlede rente og de samlede omkostninger faktisk bliver lavere.

Læs også: Lån uden sikkerhed – frihed uden pant

Husk ansvarlig gældsafvikling

Alle former for lån i Danmark kræver, at du er fyldt 18 år, og långivere skal kreditvurdere dig – blandt andet ved at tjekke registre som RKI – før de kan give dig et nyt lån. Det betyder også, at hvis du allerede har svært ved at betale dine regninger, er det klogere at fokusere på at afvikle den eksisterende gæld frem for at optage nye lån.

Sæt kun penge af til ekstraordinære afdrag, som du trygt kan undvære fra din faste husholdningsøkonomi. Hvis gælden føles uoverskuelig, eller du er i tvivl om, hvordan du bedst prioriterer, kan du få gratis og uvildig hjælp hos en gældsrådgivning – for eksempel gennem din kommune eller en af de frivillige gældsrådgivninger, der findes rundt om i landet.

Start med dine faktiske indtægter

Skriv alt det ned, du reelt får ind på kontoen hver måned efter skat. Det gælder løn, eventuelle børnepenge, SU, boligstøtte eller andre faste indtægter. Brug de sidste tre måneders kontoudtog som facitliste – gæt aldrig. Hvis din indtægt svinger, så brug et gennemsnit af de laveste måneder, så du ikke overvurderer, hvad du har at gøre godt med.

Mange laver den fejl at planlægge ud fra en god måned. Planlæg i stedet ud fra en typisk eller lidt dårligere måned. Så holder budgettet, selv når der kommer en uventet regning eller en måned med færre timer.

Kortlæg de faste udgifter først

De faste udgifter er dem, du ikke kan slippe udenom hver måned: husleje eller boliglån, el, vand, varme, forsikringer, telefon, internet, transport og eventuelle afdrag på lån. Gennemgå kontoudtogene igen og find alle faste træk – abonnementer bliver ofte glemt, selvom de tilsammen kan fylde meget.

Skriv hver post op for sig, så du kan se hvor pengene faktisk går hen. Det giver dig samtidig et overblik over, om der er noget, du kan opsige eller forhandle ned – for eksempel en forsikring eller et abonnement, du sjældent bruger.

Sæt penge af til det, der svinger

Ud over de faste udgifter har de fleste også variable udgifter som mad, tøj, transport ud over det faste og småindkøb. Kig på de sidste par måneder og find et realistisk gennemsnit for hver kategori. Sæt gerne lidt ekstra af – det er bedre at overraske sig selv positivt end at løbe tør midt i måneden.

Husk også de udgifter, der ikke kommer hver måned, men som du ved dukker op – fødselsdagsgaver, bilservice, medicin eller julegaver. Del den samlede årlige udgift med 12, og læg beløbet til side hver måned, så du ikke bliver overrasket, når regningen kommer.

Find dit rådighedsbeløb – og respektér det

Når du har trukket faste og variable udgifter fra din indtægt, står du tilbage med dit rådighedsbeløb. Det er de penge, du reelt kan disponere over – til opsparing, oplevelser eller en buffer til uforudsete udgifter. Sæt gerne en fast procentdel af rådighedsbeløbet til side som opsparing, før du bruger resten. Det gør det lettere at holde budgettet, fordi opsparingen ikke afhænger af, om der er noget tilbage sidst på måneden.

Et budget, der holder, er ikke et statisk dokument. Tjek det op mod dine kontoudtog hver måned, og juster de poster, der viser sig at ramme skævt. Efter to-tre måneder vil du have et budget, der passer til din virkelighed – ikke til en idealiseret version af den.

Hvis budgettet ikke går op

Nogle gange viser budgettet, at udgifterne simpelthen er større end indtægterne. Så er det vigtigt ikke bare at lappe hullet med et lån, du ikke er sikker på, du kan betale tilbage. Kig i stedet på, om der er faste udgifter, der kan skæres væk eller forhandles ned. Hvis situationen føles uoverskuelig, findes der gratis og uvildig gældsrådgivning, blandt andet hos kommunen og forskellige forbrugerorganisationer, hvor du kan få hjælp til at få overblik og lægge en plan.

Skal du optage et lån på et tidspunkt, skal du huske, at man som udgangspunkt skal være fyldt 18 år, og at långivere altid kreditvurderer dig – blandt andet ved at tjekke registre som RKI. Lån derfor kun det beløb, du med sikkerhed ved, at du kan betale tilbage inden for din husholdningsøkonomi, som du nu har fået overblik over.

Læs også: Minilån – små lån fra 500 kr.

Læs også: Lån uden afslag – forstå dine chancer

Hvad er forskellen på kviklån og banklån?

Et kviklån er typisk et mindre lån, du kan søge online hos et låneselskab uden om banken. Ansøgningen foregår digitalt med NemID/MitID, og svaret kommer ofte inden for kort tid – nogle gange minutter. Til gengæld har kviklån generelt højere renter og kortere løbetider end banklån.

Et banklån ansøger du hos din bank, enten fysisk eller digitalt gennem netbanken. Banken kender ofte din økonomi i forvejen, hvilket kan gøre sagsbehandlingen mere grundig – og dermed langsommere. Til gengæld er renten typisk lavere, og løbetiden kan strække sig over flere år, hvilket gør banklån bedre egnet til større beløb.

Fordele og ulemper ved kviklån

Fordelen ved kviklån er hastigheden og fleksibiliteten. Du behøver ikke booke tid hos en rådgiver, og processen er ofte overstået på samme dag. Det gør kviklån velegnede til akutte, mindre udgifter, hvor du ved præcis, hvor meget du skal låne, og hvornår du kan betale det tilbage.

Ulempen er, at den høje rente og de ofte korte løbetider kan gøre kviklån dyre i forhold til det lånte beløb, især hvis du kun betaler minimumsbeløb eller forlænger lånet. Det er derfor vigtigt at regne på de samlede omkostninger, før du underskriver en aftale, og altid sammenligne flere udbydere.

Læs også: SMS-lån – små lån hurtigt og nemt

Fordele og ulemper ved banklån

Banklån har typisk en lavere rente, fordi banken kender din historik og ofte kræver mere dokumentation for din økonomi. Det gør banklån velegnede til større beløb, hvor du har brug for en længere tilbagebetalingsperiode – for eksempel til en bil, en renovering eller andre større udgifter.

Ulempen er, at processen kan tage længere tid. Banken skal kreditvurdere din ansøgning grundigt, og du skal ofte fremlægge lønsedler, budget og andre dokumenter. Har du brug for penge samme dag, er et banklån derfor sjældent den hurtigste løsning.

Hvornår giver hvad mening?

Som tommelfingerregel egner kviklån sig bedst til mindre, akutte beløb, du hurtigt kan betale tilbage – for eksempel en uventet regning eller en reparation, der ikke kan vente. Har du derimod brug for et større beløb til et projekt med en længere tidshorisont, vil et banklån typisk være billigere og mere fordelagtigt over tid.

Uanset hvilken type lån du overvejer, bør du altid stille dig selv tre spørgsmål: Har jeg reelt brug for at låne pengene? Kan jeg trygt betale beløbet tilbage inden for den aftalte periode? Og har jeg undersøgt de samlede omkostninger, inklusive renter og gebyrer, hos flere udbydere?

Læs også: Lån uden afslag – forstå dine chancer

Vær ansvarlig, når du låner penge

Uanset om du vælger et kviklån eller et banklån, gælder de samme grundlæggende regler. Du skal være mindst 18 år for at optage lån i eget navn, og alle seriøse långivere foretager en kreditvurdering af dig, blandt andet ved at tjekke registre som RKI. Har du tidligere haft betalingsanmærkninger, kan det påvirke dine muligheder for at få lånet godkendt.

Lån aldrig mere, end du med sikkerhed ved, at du kan betale tilbage. Sæt dig ned og lav et realistisk budget, før du underskriver en låneaftale, og undgå at optage nye lån for at dække gamle. Hvis din økonomi føles presset, eller du er i tvivl om, hvad du kan magte, findes der gratis og uvildig gældsrådgivning, du kan søge hjælp hos – både hos kommunale rådgivninger og hos flere velgørende organisationer.

Læs også: Lån uden sikkerhed – frihed uden pant